Den gode idé er vigtig. For i sidste ende er det den, der fanger forbrugernes opmærksomhed og får dem til at handle. Men selv den bedste idé er ikke nok i sig selv – især, hvis den ikke kan foldes ud over flere medieplatforme på én gang og skabe en meningsfuld, kommunikativ sammenhæng, der aktiverer og engagerer shopperne ude i den virkelige verden.

Derfor er vi særligt stolte af vores to nye statuetter fra The Muse Creative Awards, der nu pryder vindueskarmen: Platin for vores cross-media produktlancering af Marabou Big Taste i kategorien ”Product Launch” og rose gold for Kleenex mande-influenzakampagne ”Årets Klynker” i kategorien ”Integrated Marketing”. For ingen af disse kampagner er skabt med det formål at vinde awards, men derimod for at vinde shoppernes dyrebare opmærksomhed.

Så hvis du har lyst til en snak om, hvordan vi bedst vinder din målgruppes opmærksomhed, sympati og loyalitet – og dermed skaber målbare resultater – er du velkommen til at kontakte Jakob Kaare Jensen på jakob@connected.dk eller 23724577.

Og skulle der falde en award af for opgaven, ja – så er det ”bare” en ekstra bonus…